Sunday, June 25, 2017



Trying not to be a dick, sometimes succeeding, sometimes not. Populistiske svar fra Christensen i Politiken idag. Journalisten var un vrai gentleman, men det blev alligevel et reckless klippejob. Jeg forstår godt hvad Thykier mener når han siger at kritikerne læser tematisk og dermed placerer sig på samme breddegrad som debatstoffet, men jeg tror de af sig selv tænker over hvordan deres praksis kan kaldes "politisk" og slet ikke lader sig presse af redaktionerne. Men det er et mærkelig enten/eller-landskab: Form eller indhold? Both, Sir. Og jeg havde allerede en kontekstualiserende læsepraksis da Klassekampen råbte "Kritiker!" og jeg vendte mig om, og et monster blev født.

Findes der iøvrigt en opdatering på denne sag? Blev forholdene bedre?

Friday, June 23, 2017

Endelig kan min tekst om Leonora Carrington læses på Vagantnet. Ikke forstår jeg hvorfor redaktionen lod mig beholde arbejdstitlen, som punner på en Stereo Total-sang fra 1997. Måske fordi Antikonformisterne er en uacceptabel anglicisme. Her er iøvrigt en lille dokumentarfilm som viser Vagant-redaktionen som arbejder på min tekst/kjole.

Thursday, June 22, 2017

Keep checking, en dag finder du. Aldrig hørt disse med Huggy Bear her + her + her.

Wednesday, June 21, 2017

Måske man skulle droppe større skriveprojekter hvis man går så meget i psykosomatisk headspin. Ingen skal påstå at skrivejobs ikke er kropsarbejde. For det meste føler jeg mig som en worthless bedsitter (minus festen). Det er altså kropsarbejde som ikke ser ud som kropsarbejde, ikke engang for den som arbejder. Skribentidentiteten blafrer så meget at hun ikke engang selv tror på den. Hvor er horisonten? Ser den ikke, ser den ikke. Men nu skal jeg snakke om en udgivelse ved navn The Way Out i København snart. Book in shape of a portal. Jeg skal også til Moss i august, til Bergen i anledning af Kritisk kvartett og til Oslo i anledning af Classic Album Sundays. Det siger pling-pling i identitetskasseapparatet.

Monday, June 19, 2017



Måske du er komfortabel med din iPad, men jeg foretrækker nu analoge bøger, også gerne de som vejer mange kilo som The Imaginary Reader, redigeret af den utrættelige bergenskurator Marie Nerland AKA Volt. Men er det en bog eller en udstilling? Her er både originale tekster og værker lavet specielt til projektet som har været otte år undervejs. Nerland skriver at bogen kan bruges som "a stimulus to thinking about the imaginary and the relationship between fiction and reality." The Imaginary Reader kan købes her.

Sunday, June 18, 2017

Mit tredje år på K-Town Hardcore Fest. Meget trist, for jeg er syg, men jeg var på åbningen af kunstudstillingen igår. Meget gode værker af blandt andet Line Dalika og Tania Salvang. Alle folk var udenfor i solen efter en regnvåd åbning fredag. Senere fik jeg et glimt af eneste norske band som spiller, Negativ. Nævnes skal også min nabo Moa Larsdotter som har silkscreenet fine K-Town T-shirts og som er del af bookingteamet.

Wednesday, June 14, 2017



Business as usual: Hannah Helseth og Kaja Schjerven Mollerin @kjonnsforskning

Tuesday, June 13, 2017

Den lille bil bærer dem til Madrid, men de får problemer: "The brakes have jammed!" klager hendes engelske veninde fra førersædet. Leonora has jammed too, kroppen er knækket. Hun har forladt sin stolte hestebevidsthed i Frankrig, nu må hun gå sidelæns som en krabbe. Den nye krabbebevidsthed er intet godt tegn, den markerer begyndelsen til et psykisk sammenbrud.

Vi er ved at lave en lille Leonora Carrington-artikel færdig til Vagantnet. Leonora er også del af mit bogprojekt, som brænder alvorligt på denne sommer. Tænker på vanvidsstilarter og tænker at disse er historisk betingede. Leonoras vanvid var tidstypisk, så samme måde som Mark Fishers politiske depression er typisk for vores tid. Der er imidlertid nogle problemer med at jobbe alene under pres, specielt et job som langt henad vejen handler om vanvid og depression ... well, og kunst. Jeg skal gøre alt for ikke at acte ud det pres jeg føler på nettet. Bedste man kan sige til sig selv er: It doesn't f---ing matter.

Monday, June 12, 2017



Skriver om Damon Krukowski: The New Analog i dagens @Musikkmagasinet og her. Mange gøye links til Krukowskis 2012-essay om strømmetjenester og denne, naturligvis.
Kritikeren er serial attention giver. Givet min skrantende opmærksomhed her + her + her.

Sunday, June 11, 2017

As I do not expect redemption in my afterlife, I think that despair is the only appropriate intellectual stance in this time. But I also think that despair and joy are not irreconcilable, as despair is the mood of the intellectual mind, while joy is the mood of the embodied mind. Friendship is the force that transforms despair into joy.

Franco Bifo Berardi: Futurability. The Age of Impotence and the Horizon of Possibility

Saturday, June 10, 2017

Har netop postet første billede på Instagram. Billeder med et bedre kamera på Flickr.


Har ikke fået hatemail fra Highasakite-fans endnu. Arne Borge fik mig til at blurbe (lyd: "blurrrb!") i en Vårt Land-artikel (bag betalingsvæg) om bandet Highasakite og deres seneste bilfirmasamarbejde. Hope for millennials? Maybe, maybe not. Skriver iøvrigt om Damon Krukowski i mandagens Musikkmagasinet. The New Analog er god og vigtig læsning.

Friday, June 02, 2017

Det skal siges at man i den norske oversættelse af Hustvedts essays kan læse om Jeff Koons (showcase om kapitalisme) og om Anselm Kiefer (showcase om Holocaust). Dette er læsninger af kunst som har med samfundsmæssige sammenhænge at gøre, men ofte oplever jeg at geni (Hustvedt) ser på geni (kanoniseret kunstner), og denne relation synes at svæve i et tomt rum, og har at gøre med selviagttagelse. Hustvedt har skrevet en bog om egne hjerneproblemer, og et af disse anfald skete på et galleri. Det forklarer jo delvist hvorfor al kunsten har med Siri at gøre som ser på sin egen hjernes emotionelle reaktioner. Der er noget med det selvreferencielle som lukker teksterne, men der er dog en fin tekst som handler om Siri som skrivelærer på en psykiatrisk afdeling. Der er lidt mere luft her. Men selvsagt er der også et geni på afdelingen, som spejler Siris genialitet. Bokmagasinet er tilgængelig på Lillehammer idag fredag. Her er min anmeldelse.

Wednesday, May 31, 2017

Det interskandinaviske litteraturtidsskrift Vagant, som netop har fusioneret med danske Salon 55, holder release i Oslo 31. maj, på Lillehammer 2. juni og i København 4. juni. Auduns leder her og om Hamsunleaks her. Min spalte Flugtlinjer er afgået ved døden efter syv år. Måske spalteteksterne genopstår i andre sammenhænge. Do you wish to shop the monolith? Go to Tronsmo in Oslo or click yr way to Audiatur. Ingunn Økland har en mening.

Sunday, May 28, 2017



A good example of the amazing and innovative Twitter service @susannetiger. Also an actual proof that random magic still happens in the networks of tired, worn-out and depressed culture workers of Scandinavia. Throw in some more eco disaster metaphors, guys! Like Gundersen + Friis. I only want to see you bathing in the aubergine rain.

Saturday, May 27, 2017

Natteskær er et godt, men ikke uproblematisk portrett av en samtid der en patologisk og ytterst labil fraktur har åpnet seg som en vulkansk sprekk, og forhindrer realiseringen av alle slags kulørte drømmer om et «vi», et fellesskap.

Anmeldelse af Pablo Llambias' roman Natteskær i dagens @bokmagasinet + her.

Friday, May 26, 2017



Avgangsutstillingen master i billedkunst står til 11. juni. Øverst til højre Andreas Skjelde på en baggrund af Erik Bromö. Erika Stöckel omfavnet af Ane Kvåles åbne korktavler. Lykourgos Porfyris spejler sig i Lina Ella Maria Norell og Janne Maria Lysen gør sin egen ting med pressede blå blomster, fiskekroge og ferskensten. Husk at se Martin Whites performance lecture! Mere om udstillingen her + her + her + her.

Monday, May 22, 2017

Lana Del Rey fortsætter sin nekrofile flirt, hvem er hun nu? Peg Entwhistle? Selv er jeg mere optaget af Adam Ant. Dokumentar her + artikel af Chris Roberts + live 2017.
Okay, whatever. Jeg har anmeldt tre bøger. Det tog alt for lang tid. Det tog en uge at læse tre bøger og skrive om dem. Teksterne blir drysset ud nu i Bok- og Musikkmagasinet, jeg ved ikke hvornår. Den glade nyhed, i det mindste "hurra" fra Susanne til Susanne, er at jeg har færdiggjort research på Leonora Carrington, og kan begynde at skrive imorgen. Leonora fyldte 100 den 6. april, og der har været en flod af artikler om hende, primært i den engelsksproglige verden. Leo, I leo u. Hvor svært er det ikke at præstere til en deadline, arbejde alene i et rum, deale med adrenalin, ikke have et aktivt publikum, og bare droppe tanken om at du starter en samtale, for ingen samtale er startet de sidste 14 år, så hvorfor skulle samtalen starte nu. Den starter jo hele tiden, jeg må bare antage at folk læser og diskuterer, men energien vender aldrig tilbage til mig, som hvis jeg hylede på en scene. I don't mind, burn the I. I keep on, I don't need I. F--- power, love truth.

Thursday, May 18, 2017

Jeg så Sex Pistols i Trondheim i 1977. Hvad, tror du mig ikke? Hvis alle taler sandt var der flere tusinde mennesker på den koncert. For mig gælder imidlertid et andet jeg-var-der. Jeg var der, jeg var på Galaxie 500-koncerten i København 1. december 1990. Ikke alene er Galaxie 500 (1987 til 1991) kendt for sin oceaniske drømmepop, Naomi Yangs lyriske basgange, Damon Krukowskis sensuelle trommemagi og Dean Warehams bevidst skingre vokal, men også for et par godt valgte covernumre som for eksempel Yoko Onos "Listen, the Snow is Falling." Og hvad skete da vi kom ud på gaden efter koncerten som siden blev til live-pladen Copenhagen (1997)? Det sneede. En helt speciel slags sølvglitrende sne. Hvordan kan små flager af metal regne fra himlen? Well, tro mig, det skete. Jeg var der. Mere om Damon Krukowskis The New Analog snart. Mere Galaxie her + her + her.

Monday, May 15, 2017

Pablo Llambías har skrevet om virkelighedsfrakturen som i virkeligheden er en fiktionsfraktur før, men aldrig så ekstremt urovækkende som i Natteskær. Frakturen går tværs gennem drømmen om et "vi" på dybt patologisk vis. Natteskær minder måske mest om De elskendes bjerg, men indoptager mange tematikker fra forfatterskabet. Mine tidligere anmeldelser her + her. Spørgsmålet er om der er nogen tilbage i Danmark som fx gider at google "Jacques Lacan" og læse Llambías' forfatterskab i lyset af hans teorier. Mixtape til Natteskær masse Rhianna og denne klassiker. Cheers.

Wednesday, May 10, 2017

Massiv Billy Mackenzie & The Associates leak for et år siden. Franske Megahertz optog dem to gange i 1982, judging from Billy's hairdo on the same day. Her + her.

Tuesday, May 09, 2017

Vi har gjort nogle undersøgelser på en planet som tilsyneladende har haft mange tusinde års historie med aktivitet. Udfra vores fund antager vi at det følgende er sket: De sidste 1-200 år drømte de to-benede væsner intenst om abstrakte former, signaler fra kosmos som de kaldte "modernisme." Det var ikke alle som mente at "modernisme" var en god ting. "Nazister" forsøgte at stoppe "modernisme," og de lykkedes gradvist da de gik under jorden og fik skiftet evnen til at modtage kosmiske signaler ud med en kunstig sfære kaldet Reality. Reality tillagde man samme tiltrækkende kvaliteter som "modernisme": Reality blev kaldt ny og spændende og blev implementeret ved hjælp af små skærme som gav indtryk af at man var på en spændende rejse mod Det nye ("modernisme"). Implementeringen af Reality var vellykket, snart ændrede væsnernes drømme sig grundlæggende. Væsner blev nu født med hjerner uden "modernisme," og de ønskede "nazister" som deres ledere. Det som var tilbage af "modernisme" flød rundt i havene som små kulørte former (billede her), abstrakte som "modernisme," men nu i en giftig version. "Nazisternes" Reality og den giftige version af "modernisme" endte alt liv på planeten.

Sunday, May 07, 2017



Max og Leo, fuglen og hesten, i Cornwall summer of 37. Skriver nu, Leo.

Wednesday, May 03, 2017

Et lille mix i efterkant af Mark Fisher-samtalen igår findes her. Fisher skriver strålende om Japans "Ghosts" (1981) som også citeres i titlen på hans bog fra 2014. Sylvian synger: Just when I thought I could not be stopped/ When my chance came to be king/ The ghosts of my life blew wilder than the wind. Mark Stewart fra The Pop Group hvisker disse ord til slut på Trickys "Aftermath" (1995). Fisher har også skrevet om Burial, et ærketypisk eksempel på hauntology med sine melankolske popcitater og crackle, lyden af vinyl som spøger på det digitale spor (2007). John Foxx, den oprindelige sanger i Ultravox før Midge Ure, er en af Fishers personlige yndlinge, og hans soloplader er rige på en eerie stemning, specielt Metamatic (1980). Jeg tænkte på bands med ekstrem fremtidsoptimisme, det bedste eksempel må være Simple Minds: New Gold Dream (1982). På "Promised You A Miracle" synger Kerr: Everything is possible in the game of life/ A burning dream/ You can be queen. Det er altså muligt at blive royal uden at spøgelserne indhenter dig. Pladens mest melankolske spor er imidlertid "Big Sleep," en sang til en forsvunden eller død ven.

Saturday, April 29, 2017



Thanx, Venice. It has been wet. Onsdag aften med luftalarm på grund af acqua alta. Dramatisk for mig, men trivielt for de lokale. San Marco var mildt oversvømmet ved midnat, og ramper blev sat ud, og emergency boots solgt. Jeg har researchet på Max-Leonora-Peggy: Peggy var den første som købte et billede af Leonora, derfor mener biografien at der aldrig var uvenskab mellem de tre, og læst masse Leonora og Mark Fisher. Fik også set Magrittes Empire of Light. Er du i Bergen, kom den 2. maj. Flere billeder her.

Monday, April 24, 2017



Maskespil og Venedig er jo sammenkoblede størrelser. På Peggy Guggenheim Collection hænger Max Ernsts maleri Attirement of the Bride fra 1940, et af flere hvor Max, Leonora og Peggy leger maskespil. Fuglen er Max, uglen tænkte jeg er Peggy og den ekskluderede kvindefigur Leonora, andre tolkninger eksisterer imidlertid. I et andet maleri, The Antipope fra 1941, bliver det endnu mere kompliceret. Her gætter jeg på at figurene cirka har samme farvekoder, altså er den ekskluderede hestefigur Peggy og Leonora svæver grønt over Max som er en sort hest. Tænker at Leonora antager en sværmidentitet bestående af mindst to figurer. Jeg ved ikke, ring Max Ernst someone.
Her er en dokumentar fra det helt almindelige hverdagsliv i Venedig. Det eneste som faktisk mangler er afrikanerne som sælger falske guccibags. Flere pics her.

Friday, April 21, 2017

Amplify! Vældig god tekst af Serup: Hvad er et tidsskrift og hvorfor er det vigtigt? Jeg grubler og grubler! Seriøst? Hvad er et tidsskrift og hvorfor er det vigtigt?