Monday, February 12, 2007

Jeg agerer flink publikum (her) med masser af overskud i den første sal. En kvinde trækker en lang tekstrulle ud af sin vagina, imens læser hun op fra den. To bruger deres kropsvægt på at spænde en bue ud mellem sig, pilen peger direkte mod kvindens bryst. En afklædt kvindekrop (der er intet ansigt) vrikker i slow-motion på en strand med en hulahopring omkring livet, ringen er lavet af pigtråd og laver mærker i huden.

En mand tisser i sine bukser, vædsken spreder sig langsomt, næsten poetisk, udover de hvide lærredsbukser. En mand skydes voldsomt, igen og igen, han ligger sammensunket, væggen bag ham er effektfuldt dekoreret med et splash af rød farve.

Jeg går ind i et lille mørkt rum, her er mange publikummer, de ser på en sort/hvid film der viser en kontinuerlig række af scener hvor kontakt mellem to mænd opnås, en slags homoerotiske besvimelser. I hjørnet bag publikum lyser et ansigt op på en lille rund hovedformet skærm, det fremviser reaktioner på noget det ser. Når jeg ser på ansigtet og ikke på filmen så tror dele af publikum at jeg ser på dem. Kroppene rykker uroligt på sig.

Jeg går op ad trappen, en rødmalet mund, et kvindeansigt, kommer imod mig fra gulvet. Ansigtet udtrykker glæde, tror jeg. En kvinde bløder menustrationsblod ned af sine ben, blodet er som mørke per- ler. En hysterisk bejaende punk-popsang spilles, yes, yes. Det er som et populærkulturelt fænomen der lanceres. Jeg tager billeder af det ekstatiske kvindeansigt som hopper imod mig fra gulvet, men korrigeres af en vagt.

På første sal begynder min fremfærd at kompliceres. Salen er opdelt i tre båse og den første bås går jeg ind og ud af flere gange, som en plade der er gået i hak. En kvinde forsøger at sminke sig, men det rykker så voldsomt i kroppen, stød på stød, at make-uppen sidder ganske skævt. En pudderbørstes hår stryger varsomt, i skarp kontrast, over huden. På gulvet ligger en lille pigekrop med benene stikkende ud af en sort affaldspose, den lille pigekrop har et temmelig massivt hard-on. Jeff og Ilona breder sig ud højt over mig da jeg passerer.

Så går jeg igen frem og tilbage, frem og tilbage. Hvad er det egentlig for nogle pletter der er på gulvet? Et ord "Rwanda" står skrevet med store sorte bogstaver igen og igen, baggrunden er hvid, der er absolut ingen blod. I en kølig glasmontre står et køligt porcelænstræ, i træet hænger døde stinkende kroppe, det kryber med orme og mider overalt.

Affekten tager til ovenpå, jeg hulker ukontrolleret. Den kvinde som blev beskyldt for at være for vakker. Nu sidder hun på en bækkenstol, kroppen er nøgen, udflydende. Det skaldede hoved nikker lidt til siden, munden vrænger et slags smil; denne krop skal dø snart. Rummet er åbent ned mod den sal jeg netop passerede igennem. Ilonas glorificerede pornoansigt stikker op og jeg vakler formålsløst rundt. Mødre og døtre kysser hinanden med løg i munden.

Ovenpå, jeg er drænet. En gylden lort ligger koket placeret op ad et hjørne. Ovenpå, en mandlig publikummer gisper højt og vrænger ansigtet i smerte, kønsdele bliver perforeret af nåle. Jeg går forbi ham og midt ind i rummet, står der lidt og virrer.