Saturday, April 04, 2009

Vagants Facebook-gruppe har modtaget noget som til forveksling ligner ondsindet spam fra Per Aage Brandt, vældig overraskende. Sidst jeg hørte fra Brandt (den 19. juni 2000) skrev han følgende følsomme ord til mig:

Kære Susanne Christensen,
Det er blevet mig pålagt at meddele dig, at du ikke er blevet optaget på Forfatterskolen denne gang. Men du var med i "semifinalen", og der var tvivl. Jeg vil gerne tilføje for egen regning, at jeg i høj grad tror, dit skriveri kan blive til noget - måske især hvis: du tør slippe det hurtige, fikse, selvforelskede og søde; skrive poesi med vers, der ikke pludrer som luftig prosa (kondensér); finde ud af, hvad det er, du tænker; holde op med at klamre dig til engelske guitarer; sætte ambitionsniveauet lodret op og læse noget ordentligt. For skrive kan du sagtens. Måske skulle du forsøge dig med dramatik; det er en genre, der skræller skribenten af, indtil man kan høre den indre Strindberg. Jeg tror, du kan eller vil kunne kunne.